Hvad er et pagodetelt? Hvordan adskiller et pagodetelt sig fra andre telttyper? Det vil vi forklare på denne side, hvor du kan få større indsigt i telttypen. Hvis du er havnet på siden, fordi du vil leje et pagodetelt, kan du finde dit ønskede pagodetelt via dette link:
Siden – som du besøger her – er forbeholdt alle, der vil have mere viden om pagodeteltene. Vil du se alle vores telt, kan du få overblikket her: Teltudlejning. Når vi nu hedder TommyTelt, er det også meget praktisk, at vi ved en ting eller to om telte. Den viden vil vi selvfølgelig ikke holde for os selv. Netop derfor har vi lavet denne inspirationsside.
Hvordan kendetegnes Pagodetelte?
Pagodetelte kendetegnes især som teltene med de spidse toppe. Den spidse top er det, der har navngivet pagodeteltet. Det forholder sig nemlig sådan, at ordet ‘pagode’ stammer fra en ældre arkitektonisk betegnelse. En pagode er et tårn, der er opdelt i flere etager. Du har helt sikkert stiftet bekendtskab med et pagode-tårn før. Når man ser ældre historiske billeder fra fortidens Kina, kan man ikke undgå at se et pagode-tårn. Hvis du har misset historietimen, kan det være, du har set nogle film fra perioden, der helt sikkert også har indeholdt pagode-tårne. Disse tårne starter oftest bredt og ender i en spids. Heraf kommer associationen, der har givet navnet til pagodetelte.
Nu ved vi godt, at du nok ikke er havnet på siden for at høre om fortidens Kina eller arkitektoniske bygninger. Derfor stopper historietimen også her, men det er altså den kvadratiske og spidse tårnkonstruktion, der har navngivet pagodetelte. Det er selvsamme kvaliteter, som netop adskiller pagodetelte fra andre telte:
- Kvadratiske former
- Ender i en høj spids
Kort og godt kan forskellen også ses ved, at “almindelige telte” eftergiver husenes trekantede saddeltage, mens pagodetelte netop ligner et tårn, der er skudt i vejret. Formen på et pagodetelt har selvfølgelig nogle helt særlige kvaliteter foruden dets udseende.
Pagodeteltes kvaliteter
Hvorfor og hvornår skal man så overveje et pagodetelt – fremfor andre telte? Et pagodetelt har nogle fordele, som det almindelige telt ikke har i samme grad.
- Synligheden
Med den spidse top kan pagodeteltet ses fra afstand. Spidsen skaber blikfang. At få blikfang skal ikke undervurderes. Hvis du er til udendørs messe (som virksomhed) eller har et spisetelt til en festival, så er det vigtigt, at dit telt kan ses på afstand. Det er med andre ord: God reklame. Pagodeteltets blikfang er også en praktisk vejviser. Eksempelvis kan et pagodetelt bruges som madtelt til brylluppet eller byfesten, hvor det netop er en god idé, at det er til at få øje på. På den måde adskiller det sig fra de andre telte til festen. Et pagodetelt bliver også kaldt et top-telt, der i folkemunde beskrives som et flot telt. Derfor er der også flere, der bruger et pagodetelt som indgang til et større telt, da den spidse top gør festen mere elegant.
- Rummelighed
Pagodeteltets spidse top er også praktisk ved, at teltet føles større, da der er “højere til loftet”. Det er igen en kæmpe fordel for dem, der skal opholde sig i teltet og rummet. Eksempelvis lejer vi flere telte ud til offentlige institutioner og erhverv. Det kan blandt andet være børnehaven, som skal have et 6×6 pagodetelt. Dette som supplement, mens børnehaven gennemgår en om- eller tilbygning. Her er det altså bare skønt for børnene, hvis teltet føles åbent, højt og rummeligt. Der er selvfølgelig tonsvis af eksempler, men rummelighed er en af de gaver, som pagodeteltet kommer med.
- Fleksibilitet
Pagodeteltene sættes sammen via tagrender. Det gælder både en sammensætning af mange pagoder, men pagodeteltet kan også sættes sammen med andre slags telte. Er du til koncert eller festival, ser du ofte flere af pagodeteltene, som er sat sammen. På den måde bliver det en stor sammensat “bygning” med forskellige stande; mad-stand, øl-stand, konkurrence-stand og lignende. I TommyTelt har vi forskellige størrelser på pagodeteltene. ALLE kan sættes sammen, og ligesom legoklodser kan du bygge din egen telt-park, -plads, -rum, -fest eller -lokale. ALT er muligt. Som sagt kan pagodeteltet også bygges sammen med andre telte, hvorved du kan få nogle flotte og sammensatte festtelte. Det er jo især smukt til alt fra konfirmation og bryllupsfest til åbent hus.
Spørgsmål til pagodeteltene?
Vi håber, at du fik et lille indblik i fordelene og mulighederne med et pagodetelt. Husk, at vi hedder Tommy-TELT. Er der noget, du mangler at vide om telte, så spørg os endelig.
Giv os gerne et kald på + 45 70 22 83 88 eller send en mail med dit spørgsmål på: kontakt@tommytelt.dk
Har du besluttet dig for at leje et pagodetelt, så besøg endelig udlejnings-siden.