Sælger til fest- og eventbranchen – primært Aarhus
Vil du være en del at teamet hos TommyTelt? Så er muligheden her nu … Grundet øget aktivitet og et ønske om at øge vores fokus på Aarhus og omegn, søger vi nu en medarbejder der kan sælge, servicere og slå vores navn fast i området. Den ideelle ansøger bor et sted midt imellem Aarhus og Aalborg.
TommyTelt har hovedkontor i Nørresundby/Aalborg, hvorfra vi i 30 år har udlejet telte, service, borde, stole og forlystelser. For godt 5 år siden åbnede vi en afdeling i Risskov, så vi bedre kunne betjene kunder i Aarhus og omegn. I begge afdelinger råder vi over et showroom, hvor kunderne kan komme og se alt det, vi udlejer, de kan købe bordpynt og de kan samle inspiration. Mange kommer også forbi showroomet for at få en snak om deres kommende fest.
Vi søger dig
Vi søger en ny kollega, der vil være med til at op- og udbygge vores forretning i Aarhus og omegn. I starten vil du skulle møde ind på kontoret i Nørresundby til oplæring i vores systemer og arbejdsgange, samt opbygge et produktkendskab. Derefter vil du få base på kontoret i Risskov, men med 1 – 2 dage om ugen på hovedkontoret. Arbejdstiden vil være mellem 08:00 og 17:00, efter nærmere aftale.
Da vi henvender os til både private, virksomheder og offentlige kunder, så er mulighederne store. Udover det opsøgende salg, skal du også passe vores butik/showroom i Risskov, stå for udlevering af varer, modtage varer retur samt udføre almindelige kontoropgaver.
Vi søger en ny kollega, der kan:
- Opsøge salg til private, erhverv, offentlige og foreninger.
- Kontorarbejde.
- God købmand.
- Har overblik og styr på tingene – også når det går stærkt.
- Stabil medarbejder, der evner at tale med alle typer kunder.
- God til at arbejde selvstændig – og kan motivere sig selv.
- Fleksibel – både mht. arbejdstider og arbejdsopgaver.
- Kørekort, kategori B.
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder
- Mulighed for at præge din arbejdsdag.
- En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet.
- En flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
- Gode og hjælpsomme kollegaer.
For yderligere informationer kan fås ved henvendelse til Lotte eller Søren på tlf. 70228388, eller kontakt@tommytelt.dk
Ansøg nu
Ansøgningen sendes til: kontakt@tommytelt.dk
– Senest d. 5. november 2021.
– Vi forventer opstart omkring den 1. februar 2022.