Leverings- og lejebetingelser for TommyTelt A/S

Nedenstående leverings- og lejebetingelser gælder for alle leverancer og ordre fra TommyTelt A/S, i forbindelse med udlejning af telte, jukebokse, karaoke, service m.v. Ved leje hos TommyTelt A/S fremsendes ordrebekræftelse med alle relevante kundeoplysninger, samt oplysninger om produkter, lejedato, leveringssted, returdato, mv.

1. Priser:

• Alle priser er inkl. 25 % moms og i danske kroner, hvor intet andet nævnes.
• Alle ordre tillægges et Miljø- og administrationsgebyr.
• Priserne er kun gældende inden for Danmarks grænser, eksklusive Færøerne og Grønland.
• Den angivne pris ved bestillingstidspunktet, er den gældende lejepris.
• Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer, samt trykfejl.

2. Generelle lejebetingelser:

• Lejer har pligt til at tjekke leverancen for fejl og mangler, samt afprøve evt. elektriske apparater, ved leveringen, eller straks efter afhentning.
Ved fejl eller mangler kontaktes TommyTelt A/S på vagttelefon 70228388.
• Reklamationer efter brugsdato godtages ikke.
• Alle varer skal returneres i den emballage de er leveret i. Hvis ikke forbeholder TommyTelt A/S sig ret til at pålægge et gebyr for om pakning.
• Afhenter TommyTelt A/S varer på paller, skal disse stå på kørefast underlag.
• Der er ikke indgået en bindende lejeaftale med TommyTelt A/S, før kunden har modtaget en ordrebekræftelse fra TommyTelt A/S.
• Er andet ikke aftalt, gælder lejeperioden kun brug én gang. Hvis der er behov for yderligere anvendelse af det lejede, afgives tilbud.
• De lejede ting må ikke udlejes / udlånes til 3.part.
• Kunden har ansvaret for det lejede i hele lejeperioden og leverer altid de lejede produkter tilbage i samme stand som de modtages. Behandl derfor altid de lejede produkter, som var det dine egne.
• Ændringer i bestillinger skal ske senest 30 dage før brugsdato, hvis det er en reducering. Ellers er fristen 14 dage inden brugsdatoen.
• Levering og afhentning er i gadeplan. Levering og afhentning andre steder, skal aftales skriftligt, og TommyTelt A/S forbeholder sig ret til at kræve ekstra betaling for det.
• Ved bestilling skal TommyTelt A/S altid gøres bekendt med vanskelige leveringsforhold så som: trapper, lang gåafstand fra bil, træer mv. TommyTelt A/S skal også have besked, hvis vejen er uegnet til lastbil. En lastbil måler 3 m. i bredden, og 4 m. i højden. Er man som lejer i tvivl, så kontakt TommyTelt A/S.
• Al transport af lejede varer skal ske i lukket trailer, bil eller varevogn (stolene skal stå op under transporten). Vi forbeholder os ret til at afvise åbne eller beskidte trailere. Dog må hoppeborge, bord/bænke sæt og gulv fragtes på åbne trailere.
• Ved afhentning af materiel på vores lager, skal al materiel være forsvarligt fastspændt i traileren.
• Uåbnede gasflasker tages retur til fuld pris.
• Ved overskridelse af returneringsdatoen, forbeholder vi os ret til at fakturere for ekstra leje.
• Tvister i det indbyrdes forhold skal afgøres i Aalborg Retskreds (Værneting).

 

3. Hoppeborge:

• Hoppeborge leveres på paller, og skal returneres pakket sammen på paller. Går hoppeborgen ud over pallen ved returnering, vil den blive pakket om på lejers regning.
Gebyret for ompakning er 750,00 kr. incl. moms.
• Det er ikke tilladt at bruge tape, lim eller lign. på hoppeborge, og afrensning vil ske på timeløn for lejers regning.
• Hoppeborge udlejes kun med levering.
• Priserne er dagspriser. Leje i hele weekenden fra fredag til mandag koster dobbelt leje + fragt.
• Levering sker dagen før eller på brugsdatoen mellem kl. 08:00 og 10:00.
• Afhentning sker dagen efter brugsdatoen tidligst mellem kl. 08:00 og 10:00.

4. Jukeboks:

• En jukeboks kræver en konstant strøm (220 volt med jord – 7 amp.).
• En klassisk jukeboks må ikke flyttes efter opsætning, da cd´erne herved kan flytte sig.
• Det anbefales ikke at slukke en jukeboks under brug f.eks. ved festlige indslag, da det kan taget langt tid at starte en jukeboks op igen. Det anbefales i stedet for, at der blot skrues helt ned for volumen.

5. Karaoke anlæg:

• Der må ikke stilles drikkevarer på karaokeanlægget.
• Det anbefales ikke at gå foran højtalerne med mikrofonen, da der herved kan forekomme hyletone.
• Ved anlæg med cd´er, skal cd´erne altid sættes tilbage i de tilhørende hylster med det samme efter brug.
• Der må ikke ændres på indstillingerne på et karaokeanlæg.

6. Fadølsanlæg:

• Et fadølsanlæg kræver meget strøm (220 volt med jord – 8 amp.), da anlægget består af en “lynkøler”.
• Efter brug rengøres anlægget med en fugtig klud.
• Uåbnede fustager tages retur. 1 fustage af hver slags til fuld pris og resten vil blive refunderet med 80% af salgsprisen.
• Der er kun returret på Hancock Pilsner og Black Lager.
• Ved køb af fadøl uden anlæg opkræves der 100,00 kr. i pant pr. fustage. Dette vil fremgå af ordrebekræftelsen. Panten refunderes ved returnering af fustager.

7. Slush ice:

• Sneglen skal altid køre rundt. Hvis sneglen slukkes, vil der dannes isklumper og ved genstart af sneglen ødelægges motor og snegl.
• Må ikke fryse døgnet rundt, sættes på “Chill” / ”køl” om natten.
• Når slush icen når minimum, fyldes der helt op til max eller slukkes.

8. Service:

• Alt porcelæn og bestik skal skylles af efter brug, og TommyTelt A/S sørger for opvasken.
• Glassene må IKKE vaskes op af lejer.
• Glas sættes tilbage i de kurve de blev leveret i. Hvis glassene ikke er sorteret korrekt i deres respektive kurve, vil kunden blive pålagt et gebyr. Sørg altid for at sætte glassene med bunden opad. Sæt glaskasserne på de bundplader som er leveret med, så evt. spild ikke ødelægger gulvet.
• Tallerkener og lignende skylles og lægges i de kasser de blev leveret i, men sørg for ikke at fylde kasserne mere end til ca. 1 cm under kanten.
• Bestik skyldes og sorteres op og lægges i de bakker de blev leveret i.
• Duge rystes og leveres tilbage i den medfulgte pose.

9. Telte

• Ved opsætning af telte skal vi kunne parkere med lastbil i 2-3 timer ved aflæsning/pålæsning. Kan dette ikke lade sig gøre vil ekstra timeforbrug blive faktureret.
• Der skal være kørefast vej og fri for træer/grene til opstillingsstedet (bredde 3 m. – højde 4 m.).
• Pladsen hvor teltet skal stå, skal være ryddet inden TommyTelt A/S ankommer.
• Ved bestilling af telt er opstilling/nedtagning fra TommyTelt A/S obligatorisk. Prisen på dette afhænger af teltets størrelse.
• Vi opstiller kun telte på fast underlag, og teltet skal kunne fastgøres med pløkker. Kan dette ikke lade sig gøre f.eks. pga. beton/asfalt, kan TommyTelt A/S sørge for betonankre af mindst 500 kg. pr. stk. Antallet vil variere alt efter teltets størrelsen. Dette vil blive faktureret lejer.
• Telt og gulv vil blive opstillet efter terræn. TommyTelt A/S påtager sig ikke ansvar for ujævnt terræn. Der skal min. være 20 cm. fri plads rundt op teltet til opsætning og nedtagning.
• Det er kundens ansvar at indhente de tilladelser, der skal bruges i forbindelse med opsætning af telte ved arrangementer på over 150 personer.
• Brand og sikkerhedsudstyr til telte til over 150 personer, udlånes gratis.
• TommyTelt A/S kan være behjælpelig med tilladelser.
• Som udgangspunkt er sidehøjden på teltene 220 cm og kiphøjden varierer efter teltets størrelse.
• Normalt leveres et telt med halvdelen af siderne med vinduer og den anden halvdel uden. Ønskes anden fordeling bedes dette meddelt ved bestilling.
• Opsætning og nedtagning af lys sørger kunden selv for.
• Der må ikke, uden tilladelse, grilles eller tilberedes osende mad i teltene og der må ikke anvendes fakler, olielamper og terrassevarmere i teltene eller i dets nærhed, da dette ødelægger teltdugen. Dog må stearinlys og gasovne gerne bruges.
• Der må ikke klæbes eller opsættes skilte mm. med tape, lim eller lign. på teltdug eller aluprofiler. Evt. rengøring foretages på timeløn for lejers regning.
• Alle telte opstilles og nedtages, som udgangspunkt, af TommyTelt A/S indenfor normal arbejdstid på hverdage.
• Ved foreningsarrangementer, kan der laves særaftaler mht. opsætning/nedtagning og tidspunkter.

10. Toiletvogne:

• Toiletvogne tømmes og rengøres af TommyTelt A/S, dette er incl. i lejeprisen.
• Dog kan der i tilfælde af ekstra ordinær rengøring opkræves ekstra betaling.
• Der skal være kørefast vej og fri for træer/grene på opstillingsstedet
• TommyTelt A/S kan være behjælpelig med at opsætte toiletvognen mod et opsætningsgebyr. Ønsker kunden selv at opsætte vognen vil chaufføren være behjælpelig med instruktioner – ellers forefindes instruktioner ved elstikket.

11. Borde og stole:

• Kun de hvide cafestole må anvendes på ikke-fast underlag f.eks. på græs og grus/sand. Alle andre stole end disse vil blive ødelagt ved at stå på dette underlag.
• Borde og stole skal altid stå i tørvejr og skal rengøres efter brug. Er dette ikke gjort, vil kunden blive pålagt et rengøringsgebyr.
• Stole skal under transport, stå oprejst for at undgå skæve ben og beskidte sæder / ryglæn. Sker dette ikke, vil kunden blive pålagt et rengøringsgebyr, eller erstatning for skæve ben.

12. Levering/afhentning:

• Hvis der aftales levering / afhentning, pålægges der lejer et leveringsgebyr.
• Telte, store hoppeborge, fadølsbarer, jukebokse og karaoke udlejes kun inkl. levering/afhentning.
• Levering af lejet udstyr fra TommyTelt A/S, sker på det sted, der blev aftalt ved bestillingen.
• Leveringen anses for sket, når kunden har fået det lejede udstyr leveret, eller udleveret.
• Levering finder sted i gadeplan stueplan, i carport/garage eller lignende og skal ligeledes stilles tilbage her til afhentning.
• Lejer kan pålægges ekstra leveringsomkostninger ved etagelæsning, ekstra lange bæreveje eller lignende.
• Som udgangspunkt vil levering / afhentning finde sted 1-2 dage før brugsdatoen.
• Afhenter kunden selv hos TommyTelt A/S, skal lejer selv læsse/pakke bil/trailer, både ved afhentning og returnering. (Hjælp til af og pålæsning med truck koster 300kr. pr. gang)
• Stole skal stå op under transporten, for at undgå skæve ben.
• Al Transport af lejet udstyr skal foregå i lukket bil/varebil eller trailer. Åbne trailere med presenning samt beskidte biler og trailere vil blive afvist.

Afhentning:
Sommerperioden (1/4 – 30/9)
Torsdag fra kl. 13:00 til 17:30
Fredag fra kl. 13:00 til 15:00

Vinterperioden (1/10 – 31/3)
Torsdag fra kl. 13:00 til 16:30
Fredag fra kl. 13:00 til 15:00

 

Returnering:
Sommerperioden (1/4 – 30/9)
Mandag fra kl. 13:00 til 17:30

Vinterperioden (1/10 – 31/3)
Mandag fra kl. 13:00 til 16:30

• I perioden med konfirmationer og studenterfester, kan ovenstående tider være udvidet.
• Tjek altid tiderne på vore hjemmeside, da disse vil være opdateret.
• Vi kan tilbyde læsning af gulv med truck til 300,00 kr. incl. moms (det dække både læsning og aflæsning)

 

13. Erstatningsansvar:

• TommyTelt A/S har etableret en All Risk Forsikring på det lejede udstyr. Lejer har erstatningsansvar for alle skader direkte forårsaget at lejer og lejers brug. TommyTelt A/S har ingen erstatningsansvar overfor personskader der er en følge af lejer eller lejers gæsters brug af det lejede udstyr.
• Lejer har erstatningsansvaret for alle skader, forårsaget af lejer og for uretmæssig brug i forhold til brugsanvisninger.
• Det lejede udstyr skal tilbageleveres i samme stand, som det er modtaget.
• Mangler og skader erstattes til nypris.
• Alle omkostninger i forbindelse med reparation afholdes af lejer, herunder udgifter til reservedele, mandetimer, transport og eventuelt driftstab.
• Ændringer må under ingen omstændigheder foretages.

14. Afbestilling:

• Lejer kan afbestille standardvarer uden beregning indtil 30 dage før brugsdatoen. Standardvarer er de varer der ikke er omfattet af specialvarer.
• Afbestillingsfristen af specialvarer uden beregning er 6 mdr. før brugsdatoen, ellers opkræves 80% af lejen. Ved afbestilling indenfor 7 dage før brugsdatoen, vil hele fakturabeløbet bliver opkrævet.
• Specialvarer er:
o Innerline til telte.
o Guld bestik.
o Guld lysestager.
o Guld dækketallerken.
o Krystalglas.
o Hoppeborge til over 2.200,00 kr. og derover.
• Ønsker du at afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, skal det ske ved at sende en skriftlig afbestilling til TommyTelt A/S på e-mailadressen: kontakt@tommytelt.dk. TommyTelt A/S fremsender derefter en bekræftelse på afbestillingen samt evt. faktura, hvis afbestillingsfristerne er overskredet. Bemærk at bestillingstidspunkt, navn og adresse samt ordrenummer skal fremgå af afbestillingen.
• Ved afbestilling af standard varer under 30 dage før brugsdatoen, betales 50% af fakturabeløbet. Ved afbestilling indenfor 7 dage før brugsdatoen, vil hele fakturabeløbet bliver opkrævet.

15. Betaling:

• Ordre faktureres ca. 14 dage før brugsdatoen, og denne skal betales senest 7 dage før brugsdatoen.
• Betalingen skal ske via bankoverførsel, husk at oplyse navn, kundenummer eller fakturanummer ved betaling.
• Kontooplysninger fremgår af fakturaen.
• Korrekt fakturanavn og adresse oplyses inden fakturering, ændringer efter fakturering debiteres med 300,00 kr. incl. moms pr. ændring.
• Rykkergebyret er 100,00 kr. incl. moms pr. rykker, samt 2% i renter pr. påbegyndt måned. (jvr. Rentelovens § 9 B stk. 1 og 3)
• TommyTelt A/S forbeholder sig ret til at opkræve depositum eller forudbetaling.

16. Reklamationsret:

• Det er kundens ansvar at tjekke en ordre for fejl/mangler, og findes der fejl/mangler ved en ordre meddeles dette TommyTelt A/S inden ibrugtagelsen, og TommyTelt A/S vil udbedre fejlen/manglen.
• Meddeles reklamationen først efter brug, frafalder reklamationsretten.

 

 

Er du i tvivl om noget, så kontakt os på 70228388 eller kontakt@tommytelt.dk, så hjælper vi gerne.