Strategisk handlingsplan for bæredygtig udvikling

Vi støtter op om Region Nordjyllands ambitioner om at arbejde væk fra fossile brændstoffer og være selvforsynende med vedvarende energi inden 2040 (https://gronenerginordjylland.rn.dk/Om-os), og følger med i udviklingen af relevante indsatsområder – f.eks. alternativer til diesel og el-lastbiler.

For aktivt at bidrage til Aalborg Kommunes Klimaplan med mål om at reducere drivhusgasser med 70% i 2030 (https://www.aalborg.dk/om-kommunen/politikker-strategier-og-planer/introduktion-til-klimaplan), har vi indgået en klimapartnerskabsaftale med Klimaalliancen i Aalborg. Her forpligter vi os gensidigt til at bidrage til CO2e-reduktion, og løbende konsultere om relevante tiltag og målsætninger.

Tommy Telts handlingsplan for en bæredygtig forretning

1. Reduktion af dieselforbrug til transport samt CO2 udledningen herfra

2025 mål:

1) Vi reducerer vores udledning af CO2e fra diesel med 16% i forhold til udledningen i 2020, svarende til en samlet reduktion på 10 ton CO2e.

2) Vi udskifter til mere miljøvenlige transportmidler.

2. Reduktion af engangsemballage og -service samt fokus på PVC og andre plastprodukter

2025 mål:

1) Vi minimerer brugen af engangsemballage og engangsservice.

2) Vi får et overblik over hvilke typer plastik vores produkter består af, og hvor meget vi har af hver type.

3. Reduktion af affaldsmængder og øget sortering

2025 mål:

1) Vi reducerer vores samlede affaldsmængde med 20% i forhold til 2020 svarende til 0,4 ton.

2) Vi øger genanvendelsesprocenten fra 13% i 2020 til 50% i 2025 svarende til 0,5 ton mere affald sendt til genanvendelse.

4. Reduktion af forbrug og udledning fra LPG-gas, energi og vand

2025 mål:

1) Vi reducerer vores udledning fra LPG-gas med 50% svarende til 0,6 ton CO2e.

2) Vi reducerer vores udledning fra el og varme med 67% svarende til 7 ton CO2e.

3) Vi får overblik over vores vandforbrug og reducerer det med 20% bl.a. ved brug af regnvand til vask af gulvplader der udlejes.

5. Dokumentation, rapportering og positionering

2025 mål:

1) Vi dokumenterer vores aftryk gennem opdateret miljøkortlægning og klimaregnskab, og udgiver årligt en bæredygtighedsrapport med nøgletal og mål for reduktion af vores aftryk.

Da vi udarbejdede vores første bæredygtighedsrapport i 2021, præsenterede vi målsætninger for 2025. Vi har måtte indse, at flere af disse målsætninger har været for ambitiøse.

Som følge af vækst i efterspørgsel og omsætning, er der altså flere områder, som ikke bliver realistiske for os at være i mål med inden 2025. Vi har tilpasset ambitionsniveauet på de mål, som vi allerede nu kan se vi ikke når, og har på de områder udviklet nye målsætninger, som vi mener er mere realistiske. Ønskes der nærmere indsigt i hvad målene er tilrettelagt efter ift. klimapåvirkning, henviser vi til vores ESG-rapport.

ENVIRONMENT

Kortsigtet

  • Vi vil have større fokus på affaldssorteringsordning med flere fraktioner. Vores mål er at nå 50% genanvendelse af affald i 2025 sammenlignet til 13% i 2020, og det bliver derfor et indsatsområde den kommende tid.
  • Vi vil udskifte den sidste gastruck til el, hvor processen er påbegyndt og forventes udført senest med udgangen af 2025.
  • Vi vil undersøge fordele og ulemper ved indkøb af grønne el-certifikater, og vurdere om det er en relevant konvertering for at støtte op om Region Nordjyllands målsætninger om at være energi-selvforsynende i 2040.

 

Mellemsigtet

  • Vi vil installere bevægelsessensorer for lys i vores kontorområder for at reducere energiforbruget, og vil reducere forbruget med 15% inden 2026 sammenlignet til 2023.
  • Vi vil udskifte vores dieseldrevne manitou maskiner til el-maskiner. Dette er planlagt til udførelse senest i 2028. Da de nuværende el-maskiners rækkevidde og kapacitet ikke er tilstrækkelige til vores behov, har vi vurderet den først er realistisk på mellemlangt sigt.

 

Langsigtet

  • Vi har en ambition om at konvertere vognpark til fossilfrie brændstoffer og senere til helelektriske, og er derfor løbende opmærksomme på markedet for el-lastbiler. Dog er det ikke realistisk at konvertere til el på kortere sigt, som følge af at både lasteevnen og den store last er medvirkende til at el ikke længere rækker for at dække vores behov.
  • Vi vil undersøge muligheden for opsætning af flere solceller og vurdere fordele og ulemper ift. om en udvidelse vil være relevant for at reducere strømforbrug.
  • Vi forpligter os til at fortsætte vores aktive arbejde med at have fokus på logistikoptimering med rute- og kørselsplanlægning, så vi har vedvarende fokus på at begrænse dieselforbruget

SOCIAL

Kortsigtet

  • Vi vil påbegynde interne, anonyme målinger på arbejdstrivslen, med henblik på at få indsigt fra medarbejdere ift. hvad der øger motivationen for langvarig ansættelse.

 

Mellemsigtet

  • Vi vil fortsætte vores opsøgende arbejde med at støtte lokale sportsklubber med sponsorater. På nuværende tidspunkt støtter vi +10 lokale klubber i Aalborg-omegn og Aarhus området.
  • Vi vil øge den sociale integration for udenlandske medarbejdere og på tværs af de ansatte og skabe et miljø, som øger deres ønske om at blive (genansat) i virksomheden. Til en begyndelse vil vi arbejde på at tilbyde sprogkurser til udenlandske medarbejdere, og vil i højere grad prioritere fælles personaleaktiviteter for alle ansatte i virksomheden.

Langsigtet

  • Vi vil øge medarbejdertilfredsheden gennem løbende tilfredshedsmålinger. Da arbejdet endnu ikke er påbegyndt, vil konkrete mål og målepunkter først udarbejdes, når der kommer respons på vores første måling.
  • Vi vil strukturere og øge samarbejdet med lokale organisationer for at få unge udsatte fra lokalområdet i fritidsjob ved os, med ambitionen om at bidrage til at vende den sociale arv i lokalområdet. Vi håber det kan skabe interesse, så flere og flere unde bliver inspireret i at deltage.
  • Vi vil fortsat arbejde proaktivt for at bibeholde vores gode statistik uden arbejdsulykker og -skader.

GOVERNANCE

Generelt

  • Der er ikke planlagt ændringer i ledelsesstrukturen i Tommy Telt A/S.
  • Vi vil fortsat sikre transparens om ledelsesforhold, nøgletal og beslutninger.
  • Vi vil fortsat følge ESG-lovgivningen nøje, og sikre at vi efterlever de retningslinjer som bliver udstukket.

 

Mellemsigtet

  • I forhold til værdikæden vil vi indarbejde en struktureret dialog og opfølgning med vores samarbejdspartnere og leverandører, således at vi fremadrettet vil kunne rapportere for hele værdikæden. Det tager tid at få hele værdikæden med og sikre konsistens og kvalitet i de data, der kan leveres. Da vores værdikæde er i den spæde start med ESG-arbejdet, vurderer vi, at der går endnu nogle år før vi får mulighed for helt transparent indblik i underleverandørers underleverandører.

Langsigtet

  • Som en del af vores sociale målsætninger, forpligter vi os til at lave løbende medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Forhåbningen er,, at det ligeledes vil give anledning til forslag, som også er relevante for og kan forbedre ledelsespraksissen løbende.

* kortsigtet = 1år | mellemsigtet = 2-5 år | langsigtet = +5 år

Vi allesammen har jo forpligtigelse over for klima og miljø. Vi vil gerne gå forrest og vise, at vi også kan det her (bæredygtighed) inden for vores branche
– 𝗧𝗼𝗺𝗺𝘆 𝗧𝗲𝗹𝘁